Skolestart efter sommerferien:

Tirsdag den 16. august 2011:  1. klasse      kl. 10.00 til kl. 11.45
                                            2. -6. klasse kl.   8.00 til kl. 11.45

Onsdag den 17. august 2011:  0. klasse      kl. 10.00 til kl. 11.45
___________________________________________________

Kære elever og forældre på Astrup Skole.
 
Så er ferien snart forbi,og jeg håber I har nydt sommeren. Jeg vil gerne ønske jer alle velkommen tilbage til Astrup Skole til et nyt skoleår, hvor nye personer er kommet til, og andre har forladt skolen.
 
Jeg glæder mig til at lære børn og forældre at kende og håber på et godt samarbejde, om det som er vores fælles opgave, nemlig jeres børns udvikling og læring.
 
Nu ligger et nyt skoleår foran os, med mange nye udfordringer for børn og voksne på Astrup Skole. Det nye tiltag med morgenbånd, hvor børnene dels får motion på forskellige måder og dels får mulighed for at styrke og vedligeholde deres læsning, venter vi os meget af. Der er lagt et stort arbejde i at organisere morgentimerne, så eleverne får det optimale ud af undervisningen. Men al begyndelse er svær, så den første tid må vi øve os, - både børn og voksne.
 
Jeg glæder mig til at møde en flok glade og forventningsfulde børn tirsdag den 16. august kl. 8.00
 
Sommerhilsen fra
 
Birte Fisker
Astrup - De aktives by i Vendsyssel
Lav din egen hjemmeside med mono.net